VAKS – Læsestrategier til ordblinde
VAKS = ”Vælg Af-Kodnings-Strategi”
VAKS er et systematisk materiale til undervisning af alle med ordblindhed.
For at opnå automatiseret og flydende læsning er det vigtigt at kunne gøre brug af flere forskellige strategier.
Formålet med VAKS er at øge den ordblinde læsers adgang til fem forskellige effektive læsestrategier.
Man lærer en aktiv og målrettet angrebsteknik, samtidig med at man lærer at vurdere, hvilken strategi der er mest velegnet i læsning af bestemte ord. På den måde lærer man ikke bare at læse. Man lærer også, hvordan man læser. Med andre ord træner man læsning med udvikling af metakognitive strategier i læsearbejdet.
Materialet er meget velegnet til undervisning af ordblinde i alle aldre.
Materialet er lavet af sprogforsker Elisabeth Arnbak og forfatter Ina Borstrøm.