Skip to main content

Om os

Hos Læs & Lær Skive møder du Agna og Karen.
Vi har begge en læreruddannelse og har lang erfaring indenfor undervisning i dansk og læseindlæring.

Vores brede faglige baggrund og solide viden om læsning og læsevanskeligheder er din garanti for en professionel og resultatorienteret undervisning.

  • Vi møder dig med indlevelse og respekt for det niveau, du i forhold til læsning befinder dig på.
  • Vi tror på, at enhver, som har et sprog og velfungerende sanser, og som er motiveret, kan lære at læse, – uanset alder.
  • Vi møder dig med en engageret, fleksibel og positiv tilgang.
  • Med høj faglighed og på en respektfuld måde udfordrer og inspirerer vi dig til at udvikle din læsning.
Agna Thinggaard

Agna Thinggaard

Indehaver og underviser

Jeg hedder Agna Thinggaard og er indehaver af LÆS & LÆR Skive.
Jeg er læreruddannet med fokus på undervisning af elever med specielle behov. I ca. 20 år arbejdede jeg som lærer i folkeskolen og derefter på en lokal friskole. Indenfor folkeskolen var jeg klasselærer og underviste bl.a. i dansk og herunder læseindlæring.

På friskolen varetog jeg gennem mere end 15 år skolens specialundervisning og var herudover testlærer og læsevejleder på skolen. Jeg er uddannet lærer og læsevejleder. Dertil har jeg Pd i psykologi og er senest Certificeret Diplom Alkalær underviser.
Jeg har stor erfaring med undervisning i forhold til ordblindhed.

Karen Daugaard

Karen Daugaard

Underviser, kompenserende IT-hjælpemidler

Jeg hedder Karen Daugaard. Jeg er læreruddannet og har i mere end 20 år arbejdet som lærer på forskellige skoler og primært med dansk i indskolingen, herunder læseindlæring. Igennem mange år har jeg undervist børn med læsevanskeligheder og børn med sociale
og faglige udfordringer.

Jeg er uddannet læsevejleder. Derudover har jeg Pd i specialpædagogik samt en del af Alkalær-uddannelsen. Mine mange års erfaring som læsevejleder og testlærer og min interesse for ordblindhed har ført til, at jeg gennem en årrække har arbejdet som underviser i Skive Kommunes mobile Kompetencecenter for børn med ordblindevanskeligheder. Her har jeg især haft fokus på at lære børnene at blive ’super-brugere’ af it-kompenserende værktøjer i undervisningen.